NaturMidtjylland afholder og deltager i arrangementer for at skabe dialog om og oplevelser i de store sammenhængende naturområder i Midtjylland.

Kommende arrangementer

Fornuft og følelse i naturforvaltningen

Hvor: Thunderdome, Hirtshals

Hvornår: 28. maj 2026 - 15:00 - 15:40

Arrangør: Alling Naturpark

Debattører: Tine Gøtzsche, Signe Normand, Britta Riis, Anton Asklund Johnsen, Mads Flinterup, Martin Sandager, Henrik Vejre, Matti Weisdorf, Maja Eline Petersen, Marie Rubæk Holm, Robert Olesen 

Biodiversiteten er i krise, både globalt og i Danmark. Derfor er der bred enighed om, at vi skal have mere natur. Men når det kommer til, hvad det er for en natur vi skal have mere af, vokser uenigheden. Skal vi have mere vild og uplejet natur, eller skal vi indrette vores skov- og landbrug, så naturen får mere plads i et dyrket landskab? Og hvad med de store pattedyr, som engang gik frit rundt i vores land. Hvordan får vi dem tilbage i naturen, så det hele ikke gror til?
I denne debat ser vi nærmere på, hvad der driver naturforvaltningen i Danmark, både fagligt og værdimæssigt. Hvilke mål arbejder vi efter, og hvordan bliver de kommunikeret? Hvorfor kan det nogle gange være så vanskeligt at skelne mellem fornuft og følelser, og hvordan bygger vi bro mellem videnskab og folkelige værdier?

Link til naturmødet 


Mere, større og bedre natur - hvad får vi ud af det? 

Hvor: Naturmødet i Hirtshals, Learn

Hvornår: 29. maj 2026 - 18:30 - 19:10

Arrangør: Natur Midtjylland

Debattører: Carsten Rahbek,

Teaser: Mere, større og bedre natur - hvad får vi ud af det?

Den midtjyske natur fælles for kommunerne syd for Silkeborg er kronjuvelen i dansk indlandsnatur, og der er politisk interesse for at gøre den midtjyske natur og biodiversitet endnu bedre. Men mere natur kan drives af mere end forventning om øget biodiversitet. Med Natur Midtjylland som eksempel zoomer biodiversitetsprofessor Carsten Rahbek ind på værdien af de afledte goder, som følger med mere biodiversitet. Som eksempel trækkes tråde til positive effekter på klima og klimasikring, rekreative værdier, vandmiljø og drikkevand. Alt sammen ekstra argumenter for at skabe mere, større og bedre natur i Danmark!

Link til naturmødet


Har du forslag?

I NaturMidtjylland planlægger vi løbende nye arrangementer. Har du forslag til arrangementer, eller ture, er du velkommen til at kontakte os.

Praktisk information om deltagelse

Det allerbedste råd er, at du har en hensigtsmæssig påklædning. Hvis du deltager i et foredrag i et forsamlingshus, så behøver du ikke de store vandrestøvler og termotøjet. Hvis arrangementet foregår en sludet og kold søndag formiddag i januar, så behøver du måske varme vanter og vandtætte bukser. 


Vi glæder os til at se dig. 

NaturMidtjylland er en forening, hvor du kan deltage i arrangementer uden at være medlem